Denmark, Belgium · 5 Days · 7 Moments · March 2018

Studietur til Bruxelles


16 March 2018

Sidste dag i Bruxelles blev brugt på endnu en tur på museum inden hjemrejsen begyndte. Denne gang var det om Europas historie. Efter det slog pigerne et smut forbi et sted med kinesisk mad, og fik en chinabox til frokost. Da vi kom hjem på hotellet fik vi vores kufferter og tog af sted mod lufthavnen. ✈️ Det har alt i alt været en spændende og utrolig hyggelig uge. Bruxelles er helt klart et besøg værd en anden gang 😍

15 March 2018

Det blev sidste hele dag i Bruxelles. Vi gik endnu engang tilbage til parlamentariet hvor vi denne gang skulle spille et “rolle-spil” som EU medlem. Spillet gik ud på at alle i klassen hver især blev udstyret med en telefon, som hele tiden gav besked om hvor men skulle gå hen. Vi blev opdelt i forskellige partier og skulle derefter forhandle om to lovforslag som evt. kunne drøftes i EU. Vi skulle ud og undersøge viden (på en skærm med nogle “personer” der fortalte deres holdning) og efter at man havde mødtes igen med sin partigruppe, skulle ordføreren fra hvert parti op og fremlægge partiets visioner i plenarsalen. - det var utrolig sjovt, lidt stressende men virkelig lærerigt! 😍 Senere gik vi atter på shopping, og vi skulle selvfølgelig ikke hjem uden at have smagt en belgisk vaffel. 😜 Om aftenen gik alle ud og spise sammen med lærerne på pizzaria, som en fælles afslutning. 🍕 Efter maden tog hele klassen sammen i byen, hvor vi endte på karaoke bar, og nød den sidste aften på turen!

14 March 2018

En stille og rolig morgen på hotellet. Vi spiste morgenmad og derefter udarbejdede vi nogle interview-spørgsmål om EU, som vi senere skulle bruge. 😴🥣 Vi gik af sted fra hoteller ved en 10-tiden, og nød det længe ventede solskinsvejr over smukke Bruxelles. 🌤 Vi satte kurs mod den danske interesseorganisation som beskæftiger sig med landbrug og fødevarer inden for EU. Her hørte vi et oplæg af en dame som arbejdede der. 🐮🌾 Efter frokost skulle vi interviewe tilfældige på gaden om deres holdning til EU. 🇪🇺 Og sidst, men ikke mindst bød dagen på shopping og ømme, ømme fødder. 🙄👣🛍💸

13 March 2018

Gruppebilleder 🇧🇪
I dag stod vi tidligt op. 😴 kl. 6:30 spiste vi morgenmad, og derefter satte vi kurs mod EU parlamentariet, som er et museum omkring EU’s formål og historie. Vi hørte et oplæg om EU, og efterfølgende fik vi lov at se EU parlamentet, hvor medlemmerne af EU mødes og laver forhandlinger. 🇪🇺🇪🇺 Efter frokost mødtes vi igen og gik sammen til EU kommisionen, hvor vi hørte et oplæg af en kvindelig finsk EU-medarbejder, som arbejder inden for kommunikation. Hun forklarede en masse om både fordele og ulemper ved EU. Senere gik vi tilbage til hotellet. Alle pigerne havde aftalt at mødes på vores værelse og hygge. Vi spiste medbragt mad fra byen på værelset, og som afslutning på dagen fandt vi en hyggelig bar sammen med drengene. 👏🏼🍻

12 March 2018

Første dag i Bruxelles. Efter at have fundet til rette på hotellet gik vi en tur på byvandring. 🕍 Nicolaj, vores lærer i både samfundsfag og historie holdte et oplæg om byens arkitektur og historie. Efter turen gik alle pigerne sammen ud og spise som en hyggelig afslutning på dagen 👏🏼
Så er studieturen til Bruxelles skudt i gang🇧🇪✈️ Vi ankom omkring 14:30 med flyet, og satte så kurs mod hotel Meininger.