Australia · 56 Days · 12 Moments · June 2017

Feltarbejde i Australien


13 August 2017

Jeg er tilbage i Augusta, hvor jeg var sidste år, og vi har været ude på båden nogle gange. Hvalerne ligger derude og jeg har fløjet dronen fra båden. Det er svært at lande i 2-3 meter høje dønninger! Men det er gået godt indtil videre. Vi har også fået et enkelt tag på en kalv, men det sad kun på i 20 minutter. Lige nu sidder vi bare i huset og venter på at stormen passerer så vi kan komme ud og arbejde. I går var vi på tur om på vest-siden af pynten. Vi håber ikke vi skal derud og hente udstyr, for det ser ikke ud til at vores lille båd ville kunne klare bølgerne på den side. I går blev vi filmet til en tysk dokumentar. Det var en sjov oplevelse. Men den kan vist først ses engang næste år :)

28 July 2017

Vores tid på prærien lakker mod enden. Vi har lidt under en uge tilbage. Vejret har været alt for blæsende de sidste par dage, så vi har været ude at udforske nogle grotter, hvor man har fundet knogler efter de nu uddøde pungdyrs-løver og hulemalerier der er mere end 40000 år gamle. Det var spændende og dejlig køligt (vi havde omkring 30 graders varme den dag).

20 July 2017

I skal da lige se hvordan vi bor i vores fine rød-hvide campingvogn. Det er kombineret køkken, soveværelse og kontor. Vi har kæmpet for at få den yderste plads. Det er nemlig der man kan sidde og se ud over bushen og solopgangen.

16 July 2017

Når det blæser for meget til droner kan man tage ud og bare nyde stedet og hvalerne. Fordi der er ret dybt helt ind til klipperne kan man se hvalerne helt tæt på uden kikkert. Det er et spektakulært sted!

13 July 2017

Vi har været herude i Nullarbor i nogle dage nu. Nullarbor er forresten latin for "ingen træer", hvilket er meget passende. Her er helt fladt så langt man kan se og længere endnu. Så man kan nyde solen til det sidste sekund, hvor den forsvinder væk fra den her side af kloden. Der er altså ikke meget herude, men vi nyder nogle spektakulære solop- og nedgange. Den helt store destination herude midt i ingenting er selvfølgelig hvalerne. Folk er kørt i dagevis for den enestående mulighed det er at se hvaler så tæt på land. Selv toiletbygningen har hval-tema :) Jeg har også taget et billede af dronen, der står klar til at blive sendt afsted. Kan i mon finde den?

12 July 2017

Vi er kommet godt frem til feltstationen og har fået sat campingvognen op. Vi nåede også en tur ud og kigge på hvalerne inden solen gik ned. Der var heldigvis mange! Der er en hval på det ene billede, men den er måske lidt svær at spotte? Bagved hvalen er der hav så langt øjet rækker og det fortsætter uafbrudt hele vejen til Antarktis. Vi så også en dingo i dag, lige ved siden af bilen. Så nu mangler jeg bare at finde en wombat.

7 July 2017

Om bare to dage går turen tilbage mod Perth og så den lange køretur mod feltstationen. Vi skal køre mere end 1600 km gennem øde australsk ørken for at komme derhen. Så der er nok god mulighed for at se kænguruer og måske en wombat. Jeg har vedlagt lidt stemningsbilleder fra stranden hvor hundene blir luftet og fra havnen og flodmundingen, hvor vi finder delfinerne. Jeg håber i nyder sommeren derhjemme!

4 July 2017

I dag var vi på vandet, så jeg er ekstremt træt nu. Min opgave var at sejle båden, hvilket er lidt en udfordring, når man prøver at følge en bestemt delfin.

24 June 2017

Jeg har nu været i Bunbury og hjulpet til på vandet i snart en uge. Vi har dog kun været på vandet tre dag fordi det har blæst for meget de andre dage. Men det har været tre gode dage. Det er et all-girls hold jeg hjælper hernede og de er allesammen super seje! Når vi ikke er på vandet arbejder jeg på en eksamensopgave og passer det hus (inklusiv hunde og katte) som vi har lånt. Det blir skønt når den er afleveret og jeg kan få lidt mere fritid!
Jeg er kommet på plads i Bunbury, hvor jeg skal hjælpe til på et delfin-projekt. Det blæser for meget i dag til at vi kan tage ud på vandet, så jeg er gået en tur i stedet og faldt over et skilt, der reklamerer for fish and chips, hvor fisken er haj. De er nemlig træt af at så mange surfere bliver bidt af hajer. Jeg tror dog jeg springer over at spise haj :)

20 June 2017

I dag har vi fikset ting til feltarbejdet, der skulle starte i overmorgen. Vi startede dog dagen med en dårlig nyhed: dem der bestemmer over feltstationen vil ikke have vi tager derud uden dem. Så nu er feltarbejdets start udskudt yderligere 20 dage. Det er noget møg! Men hvordan bliver man i godt humør igen efter sådan en nyhed, man bruger 22000 kr på droner og udstyr i en dronebutik. Nu skal jeg bare lære at flyve de tingester. Billedet har ikke noget med det at gøre, men jeg gik tur der i morges inden den dårlige nyhed. Og jeg så den søde lille hejre der er på det ene billede.

18 June 2017

Så har jeg befundet mig ved 'Sunset Coast' i nogle dage. Det er Australien i juni så det burde være vinter, men her er over 20 grader og høj solskin. Der er ikke sket så meget her endnu, for feltarbejdet starter først d. 22. Juni. Men jeg fik alt gearet med ind, så jeg er klar til afgang! Men indtil da nyder jeg havudsigten og det gode vejr.